Grupper
Med undtagelse af lanthaniderne og actiniderne inddeles det periodiske system i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper Den hovedgruppe et grundstof står i, afspejler hvor mange elektroner atomet af dette stof har i de yderste orbitaler, og da disse elektroner er bestemmende for om og hvordan stoffet indgår i kemiske forbindelser, går mange kemiske "karaktertræk" igen ned gennem den enkelte gruppe.
Hovedgrupperne er traditionelt blevet nummereret med romertal fra la til Vlla og undergrupperne fra Ib til VIIIb; dog omfatter undergruppe VIIIb tre kolonner;platinmettalerne, og 1b starter ved gruppen med kobber, sølv og guld (kaldes sommetider møntmetallerne). Man er dog gradvist begyndt at ændre den lidt "rodede" nummerering til fortløbende numre fra 1 til 18.
Perioder
Rækkerne omtales som perioder, og afspejler antallet af elektronskaller i de enkelte atomer: Går man fra venstre mod højre inden for den samme periode i skemaet, ser man hvordan en bestemt elektronskal gradvist "fyldes" med elektroner. Det samlede antal protoner i kernen afspejler grundstoffets atomnummer, og også det normerede antal af elektroner. Her ses bort fra ioner, der har et afvigende antal elektroner.
Da der er "plads" til forskellige antal elektroner i hver skal, varierer antallet af grundstoffer inden for de enkelte perioder: For eksempel kan der kun være to elektroner i inderste skal, hvilket afspejles af to grundstoffer i første periode, eller række; brint og helium.
Atomets opbygning
Atomer er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Centrum af atomet er kernen som består af protoner og neutroner. Elektronerne kører i baner, rundt om kernen. Alle atomer har en kerne. Rundt om kernen kan der være 8 skaller. I skallerne ligger neutroner.
Protonerne er positivt ladet, neutroner er neutrale og elektroner er negativt ladet.
